Du kan få udstedet en skadeattest på et køretøj, hvis køretøjet er forsikret hos os.
Skal du bruge en skadeattest på din lovpligtige motorkøretøjsforsikring?
Du kan få udstedet en skadeattest på et køretøj, hvis køretøjet er forsikret hos os.
Skadeattesten indeholder oplysning om erstatningskrav fra tredjemand for skader, som berører det eller de forsikrede motordrevne køretøjer, eller oplysning om, at der ikke foreligger sådanne krav. Skadeattesten vedrører de seneste fem år af aftaleforholdet, der ligger umiddelbart forud for dens udstedelse.
Anmodning om skadeattest
Du skal selv anmode om at få udstedt en skadeattest. Dette kan du gøre skriftligt på mail: [email protected] eller telefonisk på tlf. +45 73 70 74 55
Når vi udsteder skadeattesten, vil den som udgangspunkt være på dansk. Hvis det ønskes, kan den også udstedes på engelsk. Du vil modtage skadeattesten inden 15 dage fra din anmodning.
Behandling af skadeattester fra andre forsikringsselskaber.
Vi accepterer skadeattester, der er udstedt af andre forsikringsselskaber herunder attester, som er udstedt i andre lande inden for Den Europæiske Union samt i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Vi vil sikre, at vi ved behandling af skadeattester fra andre forsikringsselskaber ikke behandler attesten på en diskriminerende måde eller forhøje en præmie på grund af forsikringstagerens nationalitet eller udelukkende på grund af det land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor forsikringstageren tidligere havde bopæl.
Ved anvendelse af skadeattester til fastsættelse af præmie, behandles skadesattester udstedt i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, på samme vilkår og betingelser som skadesattester udstedt i Danmark herunder ved anvendelse af eventuelle rabatter.
Vi kan behandle skadeattester fra andre forsikringsselskaber, som enten er udformet på engelsk eller tysk.
Bekendtgørelse
Forsia Forsikring er som skadeforsikringsselskab underlagt “Bekendtgørelse om udstedelse og brug af attester om erstatningskrav for forsikringsselskaber der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed” (BEK nr. 1624 af 12/12/2023). Bekendtgørelsen gennemfører motorkøretøjsforsikringsdirektivet (EU2021/2118 af 24. november 2021).
Du kan se mere om bekendtgørelsen hos retsinformation.dk